Starten på dit vildmarkseventyr

Om os

Hos Backland Tours brænder vi for autentiske vildmarksoplevelser, hvor eventyr, kvalitet og tryghed går hånd i hånd. 

Vi sælger kun ture, vi selv ville vælge

Hvem står bag Backland Tours?

 Vi hedder Rasmus og Niels, og vi har haft en fælles passion for naturen og eventyret, lige siden vi mødtes på efterskolen. Det hele startede med en fælles interesse for jagt, som hurtigt blev til en livsstil. Siden dengang har vi udforsket noget af verdens mest fantastiske natur sammen, fra de rå bjerge i New Zealand til Australiens vildmark, Skotlands højland, Grønlands storslåede landskaber og Canadas uendelige vildnis.

Vi grundlagde Backland Tours, fordi vi ønsker at dele vores kærlighed til naturen med andre. Vores filosofi er simpel: Vi laver rejser, som vi selv ville vælge. Hver tur er skræddersyet til at give dig en rå og ægte naturoplevelse, hvor kvalitet, autencitet og de vilde omgivelser er i fokus. For os handler det ikke kun om destinationen, men om den følelse, du får, når du står på en bjergtop, ser solen stå op over fjeldene, eller mærker roen i en uberørt dal langt ude i ingenting 

Vi har erfaring som jagt – og adventureguider, hvilket betyder, at vi kan tilbyde dig mere end blot en rejse – vi tilbyder en oplevelse, der er gennemsyret af passion, ekspertise og kærlighed til det vilde. Hos os kan du være sikker på, at din rejse bliver præget af store naturoplevelser, du aldrig glemmer.

Hos Backland Tours deler vi ikke bare vores viden og erfaring, vi deler vores drømme om at vise dig den verden, vi selv elsker at udforske. Hvis du ligesom os brænder for bjerge, fjelde og den rå vildmark, så glæder vi os til at tage dig med på dit næste eventyr.

Niels Thordal Christensen
Rasmus Nørgaard Nielsen
Scroll to Top